Udbruddet af Anden Verdenskrig

Af Ole Kreiberg

Det, der udløste anden verdenskrig, nemlig modsætningen mellem Tyskland og Polen, kan føres tilbage til dragningen af den tysk-polske grænse, således som det blev bestemt i Versailles-traktaten efter Første Verdenskrig. Om denne grænsedragning, hvor Tyskland måtte afstå store områder til Polen, udtalte den amerikanske præsident W. Wilsons rådgiver generalmajor Bliss følgende: "At anbringe 2.1 millioner tyskere under herredømme af Polen vil efter min mening før eller siden føre til en ny krig i østeuropa". Under fredsforhandlingerne i Versailles rejste den engelske premiereminister Lloyd George sig op og pegede på Danzig og Vestpreussen på et landkort og sagde følgende: "Her mine herrer ligger årsagen til næste krig".

Polakkerne fornemmede selv krigens uundgåelighed. Således refererede den engelske avis the Daily Mail den 6. August 1939 en udtalelse af den polske hærleder marshal Rytz-Smigly til sine officerer: "Polen ønsker krig med Tyskland, og Tyskland vil ikke være istand til at undgå den, selvom det skulle ønske det.". Alle større aviser i Polen som Dzien Polski, Mosarstwowiec og Ilustrowany Kurier krævede en annektering af i det mindste Østpreusssen. Ofte var der etniske uroligheder i de områder, som Polen havde fået overdraget ifølge Versaillestraktaten, med flere tusinde døde tyskere til følge.

Den amerikanske præsident Woodrow Wilson, som var kommet til Versaillesforhandlingerne med en vision om folkenes selvbestemmelse, forlod Europa som en skuffet mand. F.eks. sagde han, da han opdagede, at der boede millioner af tyskere i det område (Sudeterlandet), som Tjekkoslovakiet fik overdraget: "Hvorfor fortalte Marsaryk [den tjekkiske præsident] mig ikke dette". Freden i Versailles lagde således i USA grunden til det, der senere blev kaldt isolationismen. Amerikanerne frygtede simpelthen at blive indvolveret i en ny krig i Europa.

Hvor f.eks. de danske sønderjyder fik lov til på demokratisk vis at stemme sig hjem til Danmark, fik tyskerne i Tjekkoslovakiet og Polen ikke disse rettigheder. Østrigerne måtte heller ikke afholde afstemning om forening med Tyskland - et krav som ellers selv det østrigske socialistparti støttede.

Anden Verdenskrig kunne således sagtens have startet uden nazisterne. Der var politisk sprængstof nok.